Mænd der tror de har ret

65 min. Voksen forestilling.

Vi følger manden, der både i sit private forhold, og i sin almindelige omgang med andre mennesker, reagerer og handler som han mener han har ret til. Uden filter eller empati udlever han sine indre lyster, og lader ingen eller intet stå i vejen for hans uregerlige sind, og den verden som efter hans mening er den rigtige, men efter samfundets normer er langt over grænsen.

Små hvide løgne, nedsættende handlinger og ord, tanker og drømme om overgreb, eller decideret udspekulerede scenarier. Det er mandens hverdag, og det er den verden, det sind, vi møder i forestillingen.

Velkommen til Mænd der tror de har ret… – en forestilling der kan sanses og fornemmes, en forestilling i totalt mørke.

Anmeldelser

”Et ikke uinteressant koncept med fokus på lydscenografi og alle de andre sanser, der kan tages i brug, når synssansen er sat ud af spillet.”

– Signe Redvard Fransen på VINK Kbh

”Det er en flot debutforestilling, som jeg gerne ville have været foruden, hvis jeg altså ikke var blevet fanget så godt ind af den. Mod min vilje. Det er en frygtelig forestilling, men også en frygtelig god én. Så velkommen til mørket, hvis du tør byde det indenfor!”

– Michael Svennevig, Ørkendrømme.

”Skynd dig ind og se den, hvis … du vil opleve en anderledes, intens og lidt uhyggelig teaterforestilling.”

– Mads Andersen. Den 4 væg.

”Denne mand spilles af Martin Ammundsen uhyggeligt overbevisende. Han formår at skabe en dundrende utryghed og aktiverer vores forsvarsmekanismer. Nogle scener vil vi slet ikke høre eller se for vores indre blik. Vi vil slet ikke se hans ansigt.

Når det så er sagt, så er jeg er vanvittig vild med idéen…….”

– Lea Nelhorf, Scenekanten.